Kom med til dialogmøder på Projekt Sagsoverblik/Partskontakt (SAPA)

KOMBIT afholder i starten af november tre dialogmøder om projekt SAPA rundt om i landet.

Formålet med mødet er at få en god dialog med kommunerne om behov, udvikling og visioner med SAPA.

Med projekt SAPA ønsker KOMBIT at undersøge behov og muligheder for en it-løsning, der kan give borgere og kommuner hurtigt overblik over sager på tværs af ESDH- og fagsystemer. I november afholder KOMBIT, KL og de deltagende kommuner dialogmøder for at få input og viden om behov og ønsker. Vi håber, du har tid og lyst til at deltage - se invitationen til højre under "Alle dokumenter".

Hvorfor deltage i et dialogmøde?

  • Du får indflydelse på en ny fælleskommunal it-løsning
  • Du går i dialog med andre kommuner og KOMBIT
  • Du bidrager med viden om behov for overblik på tværs af it-systemer
  • Du giver dit bedste bud på en prioritering af, hvilke data fra hvilke systemer der er relevante i hvilke sammenhænge.

Møderne er primært beregnet for chefer på socialområdet, børn & unge-området eller beskæftigelsesområdet, borgerservicechefer, it-chefer, digitaliseringschefer, projektledere, udviklingskonsulenter eller toneangivende fagpersoner.

Hvad sker der på dialogmødet?

Vi ønsker et møde, hvor alle deltagere er aktive og involverer sig. Programmet er derfor sammensat med et par korte plenumoplæg om baggrund, vision og processen, demo af prototype fra Odense Kommune samt nogle mini-workhops med fokus på:

  • Behov og funktionalitet
  • Arkitektur og løsninger
  • Tilslutning og økonomi

Hvor og hvornår er dialogmøderne?

  • Den 7. november i København, Charlottehaven
  • Den 9. november i Horsens, Horsens Kommune
  • Den 10. november i Aalborg, DGI-huset

Alle tre møder foregår i tidsrummet kl. 13.00 – 16.00. De nøjagtige adresser vil fremgå af bekræftelsen.

Tilmelding:

Tilmeldingsfrist er fredag den 28. oktober 2011.

Vi opfordrer til, at I koordinerer jeres deltagelse i mødet i kommunen. Det er ikke nødvendigt at tilmelde mere end et par stykker. Efterhånden som projektet skrider fremad, vil vi føre en mere målrettet dialog med forskellige grupper i kommunen.